En guide til Maslows behovspyramide
6. september 2019Har du hørt om Maslows behovspyramide? Den femdelte behovspyramide afdækker de basale behov, som alle mennesker har. Den berømte behovspyramide kan bruges i mange forskellige forbindelser, f.eks. bliver den brugt af psykologer og sociologer, men Maslows behovspyramide kan også perspektiveres til erhvervslivet og give et godt praj om, hvad de enkelte medarbejdere har brug for. Alt i alt er Maslows behovspyramide et genialt redskab til at forstå, hvordan folk hjælpes til en bedre trivsel.
Du kan blive meget klogere på Maslows behovspyramide ved at læse videre herunder.
Få forklaret Maslows behovspyramide her
De fem trin i Maslows behovspyramide
Pyramiden er udformet af Abraham Maslow, som var en amerikansk psykolog.
Behovspyramiden skal aflæses nedefra og op:
- De fysiske behov (fx mad og søvn)
- Tryghedsbehov (fx tag over hovedet)
- Sociale behov
- Ego behov
- Selvrealiseringsbehov
De øverste behov er de mest basale behov for overlevelse, herefter kommer behovene for velvære og trivsel. Abraham Maslow mente, at dette var universelt for alle mennesker. Nogle mennesker kan have et større eller mindre socialt behov, men pyramiden skal ses som et universelt svar på menneskelig trivsel.
Maslow mente også, at vi mennesker altid vil stræbe efter det næste behov, når det første behov allerede er opnået. Du kender det måske fra dig selv – når et mål er nået, sætter du det næste mål.
Sådan kan du bruge Maslows behovspyramide
Maslows behovspyramide er altid værd at have med i bagagen, når du er i samvær med mennesker og fx kan se, at nogle ikke virker til at have en hundrede procent optimal trivsel. Vi mennesker er sociale væsener, og vi kan ikke undgå at komme hinanden ved. Maslows behovspyramide er som sagt relevant inden for forskellige akademiske discipliner, og et klart eksempel på dette kunne være erhvervslivet.
Trivselsprincippet kan overføres til arbejdslivet. Da Maslows behovspyramide afdækker de grundlæggende menneskelige behov i en hierarkisk rækkefølge, kan du ved hjælp af pyramiden komme frem til, hvorfor nogle medarbejdere ikke trives. Hvis du observerer, at en medarbejder eller kollega overkompenserer for noget socialt, men de i deres privatliv ikke har et stabilt tryghedsfundament, kan det tyde på, at de ikke trives. Ifølge Maslows behovspyramide kan de ikke etablere et ordentligt socialt fundament, hvis tryghedsfundamentet ikke er i orden, da grundlæggende tryghed og sikkerhed kommer forud for social interaktion.
Hvis en af dine medarbejdere er meget stresset og fx ikke sover nok, er de i underskud af fysiske behov, som er noget det absolut mest fundamentale i behovspyramiden. Stressede kollegaer eller medarbejdere vil ikke være ligeså velfungerende socialt, da de simpelthen ikke har overskuddet. Først når deres basale søvnbehov er på plads, kan de begynde at udfolde de andre aspekter af behovspyramiden.
Find ud af hvad der driver dine medarbejdere
I Danmark har vi i takt med velfærdsstaten som regel opfyldt de fysiske behov – dvs. vi lider ikke af hungersnød, men de fysiske behov kan som sagt også afdække søvn, hvilket rigtig mange danskere ikke får nok af pga. stress. Det er desværre noget, der rammer mange, og du kan vha. behovspyramiden bedre forstå, hvad den enkelte har brug for, for at komme på benene igen.