Sådan laver du god offline markedsføring med reklameartikler

Sådan laver du god offline markedsføring med reklameartikler

23. juli 2019 Slået fra Af Redaktionen

Man må endelig ikke undervurdere vigtigheden af god markedsføring. Vil man nå ud til forbrugeren som virksomhed, så kræver det, at man laver en god markedsføring. Desto mere etableret man bliver på markedet og desto højere kendskabsgrad man opnår blandt sin kundegruppe, desto nemmere bliver det at nå ud til dem og mange vil også have større tilbøjelighed til at vælge at handle i din virksomhed.

Men uanset hvor stor en virksomhed, du har, så vil det lønne sig at blive ved med at reklamere for sine tilbud og for sit navn. Det er dog særligt i starten, for de nyopstartede virksomheder, at det kan føles som en stejl kurve at komme ud over kanten og nå ud til forbrugerne. En ting er, at de bliver gjort opmærksomme på din virksomhed, men de skal også helst have den i baghovedet, når de står og har et behov for et produkt, som du sælger.

Online eller offline markedsføring?

Der findes både online og offline markedsføring. Med den online markedsføring kan man nå ud til et meget større geografisk område. Dette er i højeste grad mest relevant for virksomheder, der driver en online webshop, men det kan selvfølgelig være aktuelt for alle virksomheder. Har du en lokal virksomhed, hvor omsætningen i højeste grad er præget af de lokale, så gælder det om at nå ud til dem med offline markedsføring.

Sådan kommer du godt i gang med en god offline markedsføring

En ting er, at de ved, at der er åbnet en butik i byen, men de skal gerne have sat nogle ansigter på, set et logo, beliggenheden eller nogle produkter for at blive mere opmærksomme på virksomhedens eksistens. Offline markedsføring kan tælle mange ting som blandt andet:

Sørg for at have en iøjnefaldende facade, så kunderne lægger mærke til din butik

For det første, så er det vigtigt, at facaden er imødekommende og med et godt blikfang. Folk skal lægge mærke til butikken, når de går forbi den. Her gælder det om at have et stort flot logo på fronten, nogle klart angivet åbningstider samt nogle varer eller skilte udenfor, der giver liv foran butikken og lokker kunderne indenfor.

Skab blikfang ved vejen med store bannere eller flag med logo

Ligesom et stort facadeskilt, så kan man supplere med nogle store, gode bannere, hvis butikken ligger ud til en mere trafikeret vej. Her kan man have sit logo eller nogle aktuelle tilbud. Man kan også sætte flag emd sit eget logo ved butikken.

Få fat i noget godt reklamemateriale til messer og til kunderne

Når man reklamerer ved butikkens beliggenhed, så når man stort set kun ud til de mennesker, der har deres daglige gang i nærheden af butikken og derfor naturligt passerer den. Vil man gerne nå ud til flere potentielle kunder, så skal man komme ud, hvor kunderne er. Det kan være til messer eller til lokale arrangementer og begivenheder i byen.

Når man er ude og vise sit logo og sin virksomhed, så er det vigtigt, at man sørger for, at de potentielle kunder får noget med hjem, der kan minde dem om virksomheden, da de fleste lynhurtigt glemmer det igen. Her kan man anvende forskelligt reklamemateriale. En af de taktisk bedste stykker reklamemateriale, man kan vælge, er kuglepenne med virksomhedens logo.

Kuglepenne med logo til kunderne vil eksponere dem for dit logo igen og igen

Giver man kunderne noget ligegyldigt, som de ikke har brug for, så vil det højst sandsynligt ende i skraldespanden – men hvem kan ikke lige bruge en ekstra kuglepen? Og hver gang den potentielle kunde bruger kuglepennen, så vil vedkommende i underbevidstheden blive mindet om din virksomhed. Denne konstante påmindelse kan være det, der medfører, at kunden opsøger netop din virksomhed, når kunden kommer til at stå og mangle et produkt, der er i dit produktsortiment.

Er visitkort relevante for din branche?

Visitkort kan være relevante, men de er mest relevante for dig, der yder en service og ikke dig, der sælger et produkt. Hvis visitkortet skal have en reklamemæssig værdi, så kræver det nemlig at den potentielle kunde aktivt vælger at gemme det, i tilfælde af at vedkommende skulle få brug for dit produkt eller din service. Det er de færreste, der gemmer visitkort fra den lokale tøjbutik, men til gengæld kan det være mere relevant at gemme et visitkort fra en god advokat eller lignende.

Hvor ofte bruger folk deres nøgler? – giv keyhangers som reklamemateriale

Ligesom med kuglepenne, så kan et smart reklamemateriale være keyhangers. Disse er nemlig også meget populære, og rigtig mange bruger sådan nogle til at holde samling på deres nøgler, så de ikke bliver væk. Man kan så begynde at tælle, hvor mange gange om dagen, folk bruger deres nøgler, og så har man det antal gange om dagen, som kunden bliver eksponeret for virksomhedens logo.

Design af reklamemateriale såsom kuglepenne og keyhangers

Hvis man sammenligner keyhangers og kuglepenne med logo, så bør der tænkes lidt mere over designet på keyhangers. De fleste tager glædeligt imod en kuglepen og bruger den, nærmest uanset hvor afskyelig den er. Her gælder det blot om at få logoet printet ind hos kunden. Keyhangers derimod er noget, som kunden gerne skulle have med sig over alt og derfor går flere op i, hvordan den ser ud.

Man bør altså stræbe efter at designe keyhangers, der er forholdsvis neutrale i farverne, med mindre virksomheden selvfølgelig er kendt for en bestemt, stærk farve. Logoet skal være tydeligt, så også andre vil lægge mærke til det, når ejeren af keyhangeren hiver den op af tasken. Både keyhangers og kuglepenne til offline markedsføring kan købes på nettet – og så er det en meget billig form for markedsføring sammenlignet med øvrige markedsføringsmuligheder.

Når man skal designe keyhangers, så kan det ofte godt betale sig at vælge nogle af lidt bedre kvalitet. Er båndet blødt og lækkert at røre ved, så vil der måske være større sandsynlighed for, at kunden vil bruge det, frem for hvis det er en hård og stiv nylonrem.